Backlink - Linkbuilding - UR - DR - SEO - OKEIwebbureau

Vi hører det hele tiden. Skriv, skriv, skriv…. skriv masser af blogindlæg for at få mere trafik, for at få bedre placeringer i søgeresultater på Google og de andre søgemaskiner samt for at stå stærkere på hjemmesidens UR / DR.

UR står for “URL Rating (UR) shows the strength of a target page’s link profile on a 100-point scale. If you analyze a domain, the homepage’s UR is shown”.

DR står for “Domain Rating (DR) shows the strength of a target website’s backlink profile compared to the others in Ahref’s database on a 100-point scale. It’s essentially a less granular version of Ahrefs Rank (AR)”.

Begge beskrivelser er taget fra SEO-værktøjet Ahrefs (https://ahrefs.com).

Forny dit indhold eller du mister trafik, falder tilbage på søgeresultaterne og dine ratings dropper

Nej, sådan har det ikke været for os med https://okeiwebbureau.dk. Der er af flere årsager ikke kommet nyt indhold på denne her WordPress hjemmeside siden 2017 – og alligevel så har hjemmesiden nu (og har faktisk haft det i mange, mange måneder…) en UR på omkring 21 og en DR på omkring 50. Mon ikke begge ratings stiger over de næste par måneder – også fordi at blogindlægget som vi sidder med i skrivende stund bliver udgivet i dag. Jow jow, så kan kloge hoveder påstå at det er en tilfældighed, at hjemmesiden er gammel eller at indholdet på vores hjemmeside er meget specielt og unikt. Men nej, det er ikke tilfældet.

For det første er det ikke en tilfældighed. Vi ser hver uge mange hjemmesider med – lad os diplomatisk kalde det for – mindre stærkt indhold ligge relativt højt placeret på både UR og DR. Nogle endda uden at have haft reelt indhold i 4-5 år. Hvis du vil se, hvordan en hjemmeside tidligere har set ud, så brug archive.org. Ikke alle hjemmesider findes på archive.org, men rigtig mange gør.

For det andet er denne her hjemmeside ikke særlig gammel. Tidligere hed den OKEI.dk, men så blev webburreau tilføjet ultimo 2018, så den i dag hedder OKEIwebbureau.dk. Indholdet på denne her hjemmeside er altså blot flyttet herover fra OKEI.dk. Så, nej hjemmesiden er ikke gammel og får derfor ikke ekstra plusser hos hverken søgemaskiner eller SEO-værktøjer.

For det tredie, så er indholdet på ingen måder specielt eller særlig unikt. Nok har vi selv skrevet teksterne, men de fleste billeder kommer fra leverandøren af “designet” til vores hjemmeside eller fra en gratistjeneste a la Pixabay. Så de kan på ingen måder kaldes for unikke.

Fortvivl ikke hvis din hjemmeside kun har lidt indhold

Som vores eksempel her viser, så kan selv nye hjemmesider med meget få blogindlæg og – lad os bare kalde det – ringe aktivitet få relativ gode og stærke bedømmelser af SEO-værktøjerne.

Vi har bl.a. set en hjemmeside med kun to, ja vi skriver to, backlinks have en UR over 20 og en DR lidt under 20. Og de to backlinks var fra fuldstændig ubetydelige hjemmesider. Og så var der utrolig dårligt indhold på hjemmesiden – ja, faktisk kunne man næsten ikke tale om indhold. Tyndt – mega tyndt indhold gav alligevel hjemmesiden gode ratings. Hvordan trafikken var til hjemmesiden kender vi ikke noget til. Ej heller hvordan placeringen var i søgeresultaterne…

Er du på udkig efter backlinks til din hjemmeside, så lav et ordentligt tjek af hjemmesiden inden du køber. UR og DR kan være misvisende som den eneste faktor til afgørelse af om du skal købe eller ej.

Kontakt os gerne, hvis du vil have hjælp til SEO, søgemaskineoptimering og linkbuilding.